FORSIDE
MANUSKRIPTER
DIGTE

Idyl

Idyl er en blomst der skinner
og stakittet om mit eget
og traditionen der rødmer af flovhed
når den kommer igen
Idyl er at lune sig i det bekendte
og se det gro
idyl er tingenes humor, pudsighed, naivitet
det er kært og følsomt
du kan dræbe det i dig selv med fornuft
eller du kan aldrig finde det
for idyl er din oplevelse.

Jeg følger med og glemmer hvorfor
og ser idyl mellem husene
et lykkeligt uvidende barn
plejet og kærtegnet men skrøbeligt.
I blæst bliver den til kedsomhed, spild af tid
men når vimplen vejer er den lavloftet
og fuld af historier.
Idyl er en måde at gå på og se på
og jeg lytter.