FORSIDE
MANUSKRIPTER
DIGTE
TILBUD

Selv i evigheden
rådner kirsebær
og tænder trækkes ud
    hvad er klokken?

Kø af havarerede
grov uagtsomhed
katalogiserede venstresving
    hvor skal du hen?

Forventnings glæde
glødende ønsker
uåbnede tikkende gaver
    hvornår kommer du?

Tilbudsvarer
kvalt af brændenælder
blomstrende smertefuldt
    hvordan har du det?

På den sidste dag
i den sidste time
fortæres farven af flammer
    skal du med til fest?