|
PILLERNE Hvide er de og runde glatte de sidste piller i glasset mens stenen på din datters grav er evig kold og kantet. Hvor kommer tiden fra? og sorgen? Ad nyrevne stier mod kapel og krematorie en overdosis af uendelighed astronomisk konsekvens. Askebrændt. Ser du din egen død i stenen der spejler lyset tungsindig sort og tavs som muldet fra den åbne grav. Og savn forklædt som sorg. Hun taler til dig fra asken hvisker et varsel om død så blidt som katten der slikker sit hvide bløde bryst I morgensol. Fra urne til blomster et silkebånd fra død til dig det er pillernes hævn forklædt at friste med skønhed. Hvor kommer skønhed fra? og døden? |